Regler for Roskilde Strandjagtforenings bro

Broen er kun for gyldige medlemmer af Roskilde Strandjagtforening og fugleskydningsforening.
Broen er til for de medlemmer der vil nyde godt af jagt, fiskeri og sejlads på Roskilde Fjord.

 

1.    Betaling for broplads gælder for 1.januar til 31.december. Sidste rettidige indbetaling for kalenderåret er 15. februar.
Ved manglende betaling indbetaling vil pladsen blive udlejet til anden side.
Indtægter for udlejning af bropladser går til dækning af faste udgifter i klubhuset samt vedligeholdelse af broen, og klubhuset med udearealer.

 

2.    Vil man opsige sin plads skal opsigelsen være i bestyrelsen i hænde senest 1.december så Strandjagtforeningen kan nå at leje ud til anden side fra 1.januar. Der tilbagebetales ikke broleje for året ved tidligere opsigelser.

 

3.    Brofogeden står for fordelingen af pladserne, og har mulighed for at ændre på placeringerne så bådens størrelse passer til pladsens størrelse. Lejer og bestyrelsen aftaler den nye placering og pladsskifte vil ske fra nytår.

 

4.    Bropladsen kan af det enkle medlem ikke lejes/lånes eller videregives til andre.

 

5.    En lejet broplads skal benyttes af lejer selv. Hvis pladsen ligger tom uden at blive brugt og uden at bestyrelsen er blevet underrettet, bliver lejer opsat og pladsen lejes til anden side.

 

6.    Det er ikke tilladt at bruge bådpladsen til at opbevaring af båd uden at benyttes til sejlads. Lejer der bare har båden liggende uden at båden bliver brugt, vil blive opsagt. Og pladsen lejes ud til anden side.

 

7.    Sælges en båd midt i sæson, kan man leje bådpladsen for det næste år, uden at have anskaffet sig en ny båd, dog kun det ene år.
Derefter udlejes pladsen til anden side, og man overflyttes til ventelisten, hvis det ønskes.
Brofoged skal underrettes hvis der anskaffes ny båd.

 

8.    Man skal selv holde opsyn med sin båd og må ikke ligge på en sådan måde, at man er til gene for de både der ligger ved siden af. 
Foreningen har ikke forsikring der dækker skadevoldte/skadelidte både.

 

9.    Både over 15 fod må ikke fortøjes direkte til broen. Man skal selv slå fortøjringspæle ned ved siden af broen. Foreningen slår agter pæle ned, men påtager sig intet ansvar hvis en pæl knækker eller hoves op af isen, og bådes skades eller forvolder skade.  Pæle kan købes af foreningen hvis der nogen på lager.

 

10.    Der må ikke opbevares nogen form for grej eller udstyr på broen. Der må ikke slås små platforme op ved eller under broen. Dog kan det tillades at man efter aftale med brofogeden på sømmer enkelte træbrædder på broen.

 

11.    Der foretages ikke vintervedligeholdelse af broen. Bestyrelsen gør opmærksom på at det ikke er ualmindeligt at når fjorden fryser til, så lægger isen, broen og pælene ned. Bådene som er fortøjeret kan derfor rive sig løs og gøre skade på andre både i havnen. Derfor er det vigtigt at man har dette med i sine overvejelser hvis man vælger at lade sin båd ligge ved broen om vinteren.

 

12.    Alt vedligeholdelsesarbejde der udføres på broen udføres som frivillig arbejdskraft af foreningens medlemmer.

 

13.    Bropladserne udlejes efter en venteliste. Således kan man ikke være sikker på at få en plads lige nu og her, selv om man ønsker det. 
Da det er en strandjagtforening, vil jagtbåde have fortrinsret på pladserne. Kun medlemmer af Roskilde Strandjagtforening og fulgeskydningsforening kan optages på venteliste.

 

14.    Hvis ikke reglerne overholdes, bliver der givet en advarsel fra bestyrelsen. Hvis ikke dette ændrer forholdene hurtigst muligt, bortvises man fra pladsen. Bortvist lejer får ikke refunderet leje fra resten af året. Pladsen lejes ud til anden side.

 

Roskilde Strandjagtforening
Mars 2014