Christian og Torben Raunstrup har været på jagt og Christian har skrevet en lille beretning.
Dagen startede med at jeg blev vækket 20 minutter for sent, vi havde sovet over os.
I dag skulle vi på jagt, og i et område jeg aldrig havde været i, men min far havde været forbi en del gange før.
Kaffen blev brygget og forventningens glæde kunne mærkes på os begge.
Men som altid om morgenen inden vi tager på jagt er ordene få og vi gør hvad vi plejer.
Da klokken var lidt over 5.00 trillede Toyotaen ud af indkørslen med de 2 Bogø kajakker på slæb.
Da vi ankom til vandet, skulle vi krydse en dyb rende før vi var ved destinationen, og vi havde formået at indhente de 20 min. Da vi var kommet på den anden side af renden, som ikke var præget af alt for store bølger, men af en ganske svag vind, gik vi som aftalt i hver sin retning.
Jeg nåede at padle 300 meter før de første gråænder blev spottet i kikkerten. Ned på maven og afsted det stille gik. Jeg fik mig sneget ind på 60 meter før de mistroiske ænder sprang for langt ude, øv også, men dagen var ny og gå-på modet var stort. Der gik ikke mere end 2 minutter før den næste flok gråænder var spottet og samme procedure som sidst. På 50 meter, lige inden det bliver rigtig spændene sprang de. Pokkers også, mit nye setup med malet skærm og nyt camonet, var måske ikke helt så godt som jeg troede?
Jeg skulle dog igen ikke padle længe for en stor flok gråænder blev spottet i kikkerten og ned på maven igen. Jeg udså mig 3 gråænder som lå adskilt fra de andre og jeg sneg mig i sneglefart ind på de 3 gråænder, som stadig lå og sov. Da jeg var på 25 meter, tog jeg beslutningen og skød.
2 af dem nåede aldrig at opdage hvad der skete og den tredje sprang - dog endte det som det ofte gør efter et skud i skærmen med at skud nr2 på knæ blev sendt ved siden af, de første ænder var dog sikret.
Ude i horisonten kunne jeg se hvordan flere 100 ænder lettede, og jeg vidste at det næste stykke tid behøvede jeg ikke at ligge mig ned på maven, det havde jeg larmet for meget til.
Jeg kom rundt om et hjørne i de siv jeg havde fulgt de sidste 3 km, og så endelig ænder, en stor flok pibeænder, hvilket normalt er anden sortering.
Som opsøgende kravlejæger er du nødt til at være meget kræsen, for du letter alt det der ligger foran dig.
Jeg måtte tage et langt kravl, men en chance ville jeg have, for at det sidste lange tid ikke havde været forgæves.
Det lykkedes at mig at komme ind på god afstand, men jeg tvivlede. I en flok på 30 pibeænder kunne jeg ikke bestemme hvilken en som jeg skulle skyde på.
Da jeg havde tvivlet længe nok hvilket nok svarer til 5 sek, så bestemte de for mig.
De sprang alle sammen.
Op på knæ og så måtte jeg udpegede en andrik.
Første skud var lidt svagt, længere frem, bang og i baljen han lå, 3 ænder, sikke en dejlig morgen.
Jeg padlede yderligere en km ca. før næste chance kom.
Først sprang 2 gråænder for langt ude i mellem sivene, øv men det var der ikke meget at gøre ved.
Jeg tænkte på min fars ord om at jeg skulle være 100 % klar, da der ofte sad ænder i mellem sivene.
Jeg nåede 30 meter længere frem da 2 gråænder mere sprang fra præcis samme sted.
Var jeg klar? Overhovedet ikke.
Det blev til deres fordel og jeg kunne blot nyde synet af de 2 gråænder der forsvandt om bag mig.
Jeg rundede en skarp spids og terrænet ændrede sig fra siv til sten, og mange sten.
I mellem stenene lå en masse pibeænder, og jeg udså mig en flok 200 meter længere fremme.
Efter en god kravletur var jeg igen på skudhold, og skød en på vandet og fik for en gangs skyld en på knæene.
Lykken var gjort, troede jeg.
1000 meter længere fremme lettede mellem 1500 og 2000 gæs, mest grågæs, pis også.
De forsvandt rundt om spidsen og væk var de.
I mens jeg sad og var sørgelig dukkede en krage op som også var blevet lettet af skuddet.
Første tanke var at den var flot på 30 meter. Men da den hang på 15 meter besluttede jeg mig for at ned måtte den, da alle fuglene i nærheden stadig fløj rundt og var sure over alt den larm jeg lavede.
De 6 km havde indtil videre kastet 2 gråænder, 3 pibeænder og en krage af sig.
Jeg forsatte efter gæssene, som var forsvundet rundt om en pynt 1000 meter længere fremme.
Da jeg ankom til pynten erfarede jeg at de bare havde smidt sig 500 meter længere væk.
Ned på maven igen men tvivlen opstod hurtigt i mit hoved, hvordan kravler man sig ind på 2000 gæs?
De har 4000 øjne til at kigge på mig.
På vejen derover blev der det rene ragnarok på marken ved siden af mig, som var hævet op af en høj pynt.
En masse gæs var lettet lige ved siden af mig.
De kom fint ud over mig, men jeg fik reageret for sent, første skud gik 90 grader op i luften, ved siden af, næste skud som var 110 grader bagover, har aldrig været bukket så meget før.
En gås pakkede sammen, yes! Imens jeg sad i den rene eufori, dryssede haglene ned ved siden af mig. Så det var lige op i luften de 2 skud.
Helvede brød løs og der var gæs alle vegne, men ingen kom tæt på mig.
Jeg forsatte lidt, men vinden var drejet og der var blevet modvind, så jeg vendte om og parkerede prammen i læ, og ville så holde øje med området med de mange sten.
Jeg fik ringet til min far og hørt hvordan det gik i hans verden, han havde skudt en ”blandet landhandel” og vi aftalte at han kom op til mig, der gik ca. 2 timer før at han var i nærheden og mit område var nu dødt som bare pokker.
Jeg var dog ude og kravle og fik en af de dyre lærertimer.
500 meters kravl efter 3 toppet skalleslugere som jeg troede var pibeænder, ærgerligt.
Da jeg var i land igen ringede jeg til min far for at høre hvor langt han var, og han var lige rundt om pynten der hvor jeg havde vendt om.
Der går ca. 5 minutter og der kommer først en flok grågæs som er meget interesseret i området, men forsætter alligevel. Der kommer dog 2 gæs mere som lander og lige for en sikkerhedsskyld vil jeg sikre mig at den er jagtbar og til min store overraskelse er det 2 canadiere.
Mig ned på maven, og jeg får kravlet. Til min store overraskelse ligger derpludselig 8 kajakfolk 70 meter bag mig.
Pis også, det skulle lige passe de fik skræmt gæssene, som allerede lå med hoved i mod vinden.
Jeg kunne tydeligt høre dem i mit høreværn, som gør at jeg nærmest kan høre myggen lette inde fra land.
”Hvor mon han er på vej hen?” ”Hvad tror i han laver” ”Mon han er på vej ud til den sæl der ligger ude på stenen”, jeg tænkte åhhh nej.
Der skal være plads til alle i naturen, men hvor ville jeg dog gerne have min første gås på kravl.
Syntes ikke den tidligere talte helt, da det i princippet var en overflyver.
Endelig så en af kajakmændene at der lå 2 fugle, og at det nok var dem jeg havde en opgave med.
Til mit store held, var kajakroerne meget forståelige og holdt helt op med at padle.
Yes, tid nok til afsluttede hvad jeg havde begyndt, da jeg var på 30 meter turde jeg ikke presse citronen mere og valgte at afgive skud. Jeg holdte på de to halse, som lå stift oppe i vinden.
Bang, begge lå der og der var kun lidt liv i den ene.
Jeg vurderede at det nok var bedst at afgive andet skuddet på den der ikke var helt død, for at det ikke skulle virke for voldsomt for kajakroerne.
Jeg ville ikke fremstå som om jeg ikke ville sikre mig at den døde hurtigst muligt.
Et skud mere på den lave hals, som kun lige kunne holdes oprejst og ned den gik også.
Herefter gik jeg i jubel og kunne ikke takke de kajakroere nok for det store overskud og venlighed de havde udvist mig. Det var jo mine første gæs på kravl og jeg fik en sludder for en sladder og takkede meget for at de var så forstående.
De var meget nysgerrige og jeg fortalte det bedste jeg kunne om jagten, inde fra land kunne jeg se min far som lå rundt om pynten at han var på vej ud til mig, han fik dog også takket et par af kajakroerne på vej ud.
Min far var lige så stolt som mig, hvis ikke lidt mere.
Vi talte om hvor rart det var med den store forståelighed kajakroerne havde udvist og hvor pænt de havde taget ”drabet” 100 meter foran dem.
Vi blev enige om at vi kunne mærke en stigende forståelse for jagten, og hvorfor vi gør som vi gør.
Vi padlede til land igen, og paradebilleder blev taget, dog uden krage.
Vi blev enige om at smutte tilbage mod bilen efter vores fotoseance. VI havde alligevel 6-7 km hjem i direkte modvind.
Vi var ikke kommet længere væk end 200 meter da 4 grågæs kom ud af det blå og kastede sig rundt i himlen direkte i mod os. En ting var sikkert, de ville ned lige der hvor vi sejlede. De blev dog skæmt på 100 meter og gik fra os igen men smed sig 300 meter længere henne.
Min far tog kravlet, de lettede dog 100m og for langt ude.
De fik dog den dumme ide at spare ham for kravlet og i stedet fløj de ind på 25 meter af ham, dubleen kunne jeg nyde på 200 meters afstand og 2 gæs rigere var vi.
Turen hjemad var et rent helvede. Vandstanden var faldet 30 cm, hvilket betød meget for vores Bogøkajakker. Modvinden var hård og træls og det hele skulle afsluttes med at krydse de 600m dybt vand, så det er med MEGET lange arme jeg skriver dette i min seng men smilet på min læbe, som stadig er at se efter denne fantastiske jagttur som det endte med at blive, selvom vi sov 20 min over os.
Med strandjægerhilsner Christian Raunstrup, Roskilde Strandjagtsforening
