RSF inviterer til fællesjagt på Fjorden – både nye og erfarne jægere er meget velkomne.
Formålet er at skabe en hyggelig dag på Fjorden, hvor vi kan dele vores passion for strandjagt og fællesskab. Vi vil også gerne give nye strandjægere mulighed for at komme med ud, få praktisk erfaring og forhåbentlig få en rigtig god oplevelse på Fjorden.
Som ved al jagt på Fjorden er sikkerheden naturligvis i fokus, og vi hjælper hinanden med at sikre en god og tryg jagtoplevelse.
Vi sejler ud fra foreningens område i Roskilde, og der vil være mulighed for at trække pramme ud.
🌦️ Vejret bestemmer
Hvis vejret ikke er forsvarligt, kan jagten blive aflyst og flyttet. Derfor vil vi også bede jer om at sætte tirsdag den 27. oktober 2026 af som alternativ dato, hvis det skulle blive nødvendigt.
📅 Tilmeld jer gerne i god tid, så vi ved, hvor mange vi bliver, og kan planlægge dagen bedst muligt.
Vi håber at se både nye og rutinerede strandjægere til en hyggelig dag på Fjorden! 😊🦆