Etik og lovgivning, RSF

Etik og lovgivning ved jagt på søterritoriet

Jagt på søterritoriet adskiller sig på flere områder fra jagt på land. Når du færdes på og omkring fjorden som medlem af Roskilde Strandjagtforening, er du samtidig med til at repræsentere foreningen.

Som medlem forventes det, at du til enhver tid overholder gældende lovgivning samt foreningens etiske retningslinjer. Det forventes at du møder andre mennesker på vandet og langs kysten med venlighed, respekt og imødekommenhed. Oplever du spørgsmål eller kritik fra andre brugere af fjorden, bør du så vidt muligt svare venligt og oplysende og bidrage til en god dialog.

Lovgivning og regler

Vær blandt andet opmærksom på følgende:

 

  • Der skal altid medbringe redningsvest i jagtprammen.
  • Ved jagt skal der holdes en afstand på 500 meter fra byzone og 100 meter fra sommerhusområder. Er der is på vandet skal holdes en afstand på 100 meter fra iskanten
  • På land skal geværet være i foderal, også ved transport til og fra jagtprammen. Geværet må ikke medbringes på land eller fra jagtprammen, medmindre det sker i forbindelse med transport til eller fra jagt. Det er heller ikke tilladt at stå i vandet med et gevær, der ikke er i foderal.
  • Vær opmærksom på, at der gælder en række lokale regler og fredninger på fjorden. De relevante kort kan findes på Naturstyrelsens hjemmeside, foreningens hjemmeside og i klubhuset.
  • Der må ikke være monteret motor på en skydepram under jagt på Roskilde Fjord. Motoren kan afmonteres og lægges på strandbredden.
  • En nedskudt fugl, der falder eller lander på land, må ikke hentes, da den tilfalder lodsejeren.
  • Efter solnedgang må man ikke opholde sig i privat skov. Ophold er kun tilladt på den del af strandbredden som er kystzone.
  • Skydetiden for dykænder, svømmeænder og gæs er fra 1½ time før solnedgang til 1½ time efter solnedgang.
  • Jagttid på svømmeænder og dykænder er forskellige. 

Etik og god opførsel

Ud over at overholde lovgivningen har vi som pramjægere et fælles ansvar for at udvise hensyn til andre mennesker, naturen og fjorden.

 

  • Hold altid en sikkerhedsafstand på minimum 400 meter, uanset haglstørrelse.
  • På fjorden anvendes kun hagl – ikke riffel eller salonriffel.
  • Fuglevildt skydes inden for en maksimal afstand på 30 meter. En dygtig jæger ved både, hvornår man skal skyde, og hvornår man ikke skal skyde.
  • Anvend så vidt muligt biologisk nedbrydelig ammunition (bioammo/biowade).
  • Er du i tvivl – så skyd ikke. Der findes mange fredede fuglearter på fjorden, og det er altid jægerens eget ansvar at kunne identificere fuglen sikkert.
  • Vær særligt opmærksom på strandgæster, lystsejlere, kajakker, roere og anden færdsel på vandet.
  • Forlad aldrig et område uden at have ryddet op efter dig selv. Efterlad aldrig tomme patronhylstre, affald eller døde fugle i naturen.
  • Hvis en anden jæger allerede ligger på det sted, hvor du gerne ville ligge, så find et andet sted og hold god afstand. Vis hensyn til de jægere, der allerede er på fjorden.
  • Sæt dig ind i færdsel på havet, så du har forståelse for blandt andet vigepligt, bøjer og markører.

 

Husk, at din adfærd på fjorden er med til at tegne et billede af både dig selv som jæger og Roskilde Strandjagtforening som forening.